Hvad er det, der gør mine behandlinger så unikke?
Tilstanden hedder ”Nidra”, og betyder, at du kommer i en dyb afslapning. Du ligger på det punkt i afslapningen, der er lige før du falder i søvn. Du er her, men du er her alligevel ikke.
Min del af arbejdet består i, at jeg tilbyder dig roen, atmosfæren og energien. Dit arbejde er kort og godt, at du giver mig lov. Lov til at arbejde med dig. Du skal slippe kontrollen, og modtage. For nogle er det meget svært de første par gange.
Alt dette kan dog ikke lade sig gøre, hvis kemien, tilliden og roen ikke er der. Giv det en chance.
Der skal opstå et samarbejde mellem os. Samarbejdet består i, at vi finder den sammensætning i din behandling der skal til, for at du kommer i ”Nidra”. Der vil altid være nogle elementer, der passer til dig, og som skal være en del af din behandling – også selvom vi ikke har samme energi hver gang.
Ønsker du at træne at komme i denne tilstand, kan jeg varmt anbefale dig, at søge på youtube. Jeg har selv stor gavn af Nidra – yoga for tiden.
Jeg glæder mig afsindigt til at forkæle dig
Kærligst Gitte