Telefonnummer

+45 41 18 90 55

Mail

kontakt@dinindrero.dk

Åbningstider

Efter aftale

Når vi slås ud af kurs, er det svært at holde fokus på det vigtige. Når vores drømme knuses, er det svært at se ”det hele billede”.

Jeg har selv lige været der.

Vi havde skrevet under på et andet, det hus blev solgt til anden side, da banken ikke ville hjælpe os før vores hus, var solgt. Vi solgte vores hus, fandt et andet, skrev under efter samtykke fra banken, banken sprang fra…. Vi stod nu med 2 måneder til at finde anden bank, der ville hjælpe med det hus, eller et andet hus og om ikke andet, så skulle vi finde noget midlertidigt vi kunne være i, i mere end december måned, som først planlagt. Perioden 15/10 – 14/12 var slet slet slet ikke sjov. Jeg satte spørgsmålstegn ved ALT! Var det et tegn fra universet, at jeg ikke skulle drive klinik længere? Var det et tegn fra universet på at min mand og jeg skulle gå fra hinanden? Skulle vi slet ikke på landet at bo alligevel? Hvad var det, at universet ville???

For at gøre en lang historie kort, står vi nu med tag over hovedet. Midlertidigt. Vi har fundet en bank, der har hjulpet os med at købe et nedlagt landbrug (faktisk vores drømme boligtype og tæt på drømme beliggenheden) og kan se vores idé med at sætte det i stand, bygge klinik i den ene længe og flytte mandens hobbyfirma hjem. Vi overtager det 1/3-21, og kan blive boende i dette hus indtil 15/3-21. Alt flaskede sig, selvom vi alle var nede og skrabe gulvet, mentalt og fysisk.

Har det gjort mig stærkere? Det har i hvert fald fået mig til at forstå, at mine drømme ikke altid er det, der er bedst for mig. Drømme skal nogle gange være det de er: drømme. Alt det her har vist mig, at det jeg har brug for, kan gøre det ud for det jeg virkelig drømmer om. Jeg har nu tag over hovedet, strøm, koldt og varmt vand og varme på. Jeg fik lov til at drive min klinik, hvilket slet ikke havde været min plan, da vi oprindeligt kun skulle have boet her i december måned. Klinikken er blevet en lille boble på 1. sal, med en hel unik energi.

Denne midlertidige bolig ligger perfekt og jeg ELSKER roen og alt hvad det landlige liv medfører. Jeg har det jeg har brug for, selvom jeg kunne drømme om et hus i bedre stand.

Når jeg flytter endnu en gang pr. 1/3-21, kommer jeg ud til et nedlagt landbrug hvor der skal tages fat. Alt udvendigt skal laves – indvendigt er mere end brugbart, beliggenheden er ”for sig selv” og roen vil være tilstede. Klinikken starter i et værelse i privaten. Har egen indgang. Igen – jeg får det jeg har brug for, selvom drømmen er noget helt andet. Jeg har indset, at jeg ikke har brug for så meget, for at være i ro og føle en følelse af helhed. Jeg kan slet skabe min drøm, når jeg har fået ”serveret” basis.

Det der har været vigtigst for mig igennem alt det her, har været at bede mine engle og guider om støtte. Det har været at være centreret og have fuld jordforbindelse. Selvom jeg hver dag har praktiseret yoga og meditation, har det ikke været nok. Jeg er blot et menneske, og mennesker bliver slået ud af kurs. Det det hele handler om, er at jeg ikke opgav troen på at der ville komme noget, der var bedre end det vi havde skrevet under på.

Det jeg har lært af alt det her er, at lykken er ikke altid er, at ens drøm serveres på et sølvfad.  Der opnås en stor tilfredsstillelse i at skulle arbejde for sagen. At skulle yde før der kan nydes. Det er noget jeg aldrig vil glemme. At bygge min egen drøm, går i gang 1/3-21.

Jeg fik denne kaktus af en kær veninde, som symbol på den periode jeg har været igennem. Jeg kunne ikke have gjort det uden en fuld booket kalender i klinikken, sparring med veninder, gåture med hunden og skænderierne med manden.

TAK

Kærligst Gitte

Læs også